Flag

5 gode grunde til at blive svanemærket

1. Dine kunder kan fra 2016 stille krav om Svanemærket

Det offentlige stiller i stigende grad krav til bæredygtighed og Svanemærkede produkter. Udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016, gør det muligt for indkøbere at stille krav om Svanemærkning i udbud. En Svanemærkning åbner derfor for mere salg til det offentlige, og med et årlig budget på omkring 300 mia. kr., er der penge at tjene.

 

2. Svanemærket er kendt som et miljøvenligt mærke af forbrugere og virksomheder

Svanemærket er kendt af 9 ud af 10 forbrugere, og er dermed Danmarks mest kendte miljømærke. Svanemærket er synonym med miljøperformance, og en Svanemærkning gavner dit grønne image, og giver samtidig kunder i butikken. Svanemærket er kendt som et troværdigt mærke blandt forbrugere og gør det nemt at kommunikere miljøperformance til dine kunder.

 

3. Skil dig ud fra konkurrenterne

Svanemærket betyder, at de mærkede virksomheder eller produkter er blandt de bedste og mest miljøvenlige på markedet. I nogle brancher er det grønne mærkes udbredelse meget begrænset, og bliver din virksomhed Svanemærket, kan det skille dig ud fra konkurrenterne, og gøre dine produkter attraktive for både private og offentlige kunder. PlanMiljø kan fortælle dig, hvor mange af dine konkurrenter, der er Svanemærkede.

 

4. Miljøforbedringer og mindre spild sparer virksomheden penge, og giver glade medarbejdere

Svanemærket er miljøvenlige produkter, men også intelligent affaldshåndtering og mindre spild. En Svanemærkning er et værktøj til at minimere spild, og det sparer din virksomhed penge. Samtidig er mærket en kilde til arbejdsglæde, da medarbejdere sætter pris på at arbejde i en virksomhed som tager miljøet og det omgivne samfund seriøst. Svanemærket styrker din virksomheds grønne CSR-profil.

 

5. Det er nemt at få screenet om du lever op til Svanemærkets kriterier, inden du bruger ressourcer på en fuld ansøgning

En ansøgning om Svanemærkning kan være omfattende, med op til 100 forskellige kriterier der skal opfyldes. Der er betydelige omkostninger forbundet med at gennemgå alle kriterier fra ende til anden, men det kan gøres på en måde, der holder prisen nede. Planmiljø har flere års erfaring med omkostningseffektiv screening af virksomheder, der ønsker en Svanemærkning. Vi screener om din virksomhed lever op til kernekriterierne, og sikrer derved en omkostningseffektiv ansøgningsproces.

 

Sådan bliver du billigt og omkostningseffektivt Svanemærket

Vi kan lave hele ansøgningen for dig, eller vi kan rådgive dine medarbejdere til en effektiv ansøgningsproces, og understøtte, hvis der opstår problemer.

 

Ring eller skriv til Mads Werge. Så kan han fortælle nærmere om dine muligheder for at blive Svanemærket.

 

mw

Mads Werge, mw@planmiljoe.dk, tlf. 46762400