Flag

Sider

Om os

Vi skaber bæredygtig omstilling – fra tanke til handling
 
PlanMiljø er et konsulentfirma, der yder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder bistand inden for bæredygtighed. PlanMiljøs mission er på højt fagligt og etisk niveau at levere innovativ og situationstilpasset rådgivning, som bidrager til mere bæredygtighed hos klienter og samarbejdspartnere.
 
PlanMiljø er en virksomhed med en ung og initiativrig medarbejderstab. Virksomheden tæller 10 fastansatte konsulenter og herudover en række dygtige studenter og praktikanter.
 
Vores flade struktur gør os til et omstillingsparat konsulenthus, der er i stand til at forfølge innovative ideer, udvikle og anvende nye metoder, og hele tiden søge at give samarbejdspartnere og kunders merværdi udover det forventede.
 
Ud over en fast kundeskare blandt danske ministerier, kommuner og virksomheder har PlanMiljø et godt ry i udlandet, hvor vi har gennemført projekter i mere end 60 lande for bl.a. Danida, EU, SIDA, Verdensbanken, FN samt udenlandske myndigheder og virksomheder.
 
PlanMiljø blev etableret som konsulentvirksomhed i 1990 af direktør Bjørn Bauer. Vi holder til i smukke omgivelser i Østrup på et lille økologisk landbrug fra 1600.
 
Har du spørgsmål omkring vores ydelser eller andet, er du velkommen til at kontakte os.