Flag

Job

PlanMiljø søger miljøfaglig praktikant

 

Er du studerende med en miljøfaglig profil? Har du lyst til at afprøve dine færdigheder og lære nyt i en innovativ og velanset konsulentvirksomhed? Så bliv praktikant hos os i foråret 2018.

 

PlanMiljø søger en miljøfaglig praktikant til første halvår af 2018. Du skal som praktikant hjælpe os i arbejdet med at fremme bæredygtighed i både den offentlige og den private sektor.

 

Du vil som praktikant hos os komme til at arbejde med alle aspekter af konsulentlivet, lige fra salg af opgaver over eksekvering af workshops og seminarer til analyse af komplekse miljødata.

 

Praktikanten vil være tilknyttet nogle af vores faste længerevarende projekter såsom Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, men vil komme til at arbejde med en lang række temaer inden for bæredygtighedsområdet. Det kan bl.a. være grønne forretningsstrategier, reduktion af madspild, bæredygtige tekstiler og cirkulær økonomi.

 

Kerneopgaverne for praktikstillingen vil være:

 

Det er vigtigt, at du er klar til at tage fat og tilegne dig ny viden og nye kompetencer, at du kan fokusere på det væsentlige og levere resultater af en høj faglig kvalitet. Du skal beherske et godt skriftligt dansk og engelsk.

 

Vi forventer, at du – udover at have et godt humør – ,er dynamisk og kan arbejde selvstændigt. Det er bestemt en fordel at have både viden om og interesse for bæredygtighedsdagsordenen, og vi forventer, at du kan gøre brug af både kvalitative og kvantitative metoder.

 

Praktikstillingen er på fuld tid og med forventet opstart i januar 2018.

 

Om os

PlanMiljø er et konsulenthus, der skaber bæredygtig udvikling – fra tanke til handling. Vi er 11 konsulenter samt en regnskabschef, en praktikant og to studentermedhjælpere. Vores kundekreds spænder vidt og inkluderer både en række innovative virksomheder, Miljøstyrelsen, Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen.

 

Vi har en uformel omgangstone og holder til i grønne omgivelser ved Veksø på Sjælland i cykelafstand fra s-togstation.

 

Send ansøgning og CV til mw@planmiljoe.dk senest d. 5. december 2017. Ønskes yderligere information, kontakt Mads Werge på 4676 2400.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.